Hvordan anvender jeg hypnose og hypnoterapi

Jeg tilbyder hypnose og hypnoterapi både som alene stående behandlingsform, når du ønsker at arbejde med forskellige mentale processer, forbier, angst, afhængigheder osv. Men ligeledes i kombination med mine andre behandlingsformer. Dvs. at vi efter aftale kombinerer kranio sakral terapi med sekvenser eller sessioner af hypnose, netop med det formål at komme dybere din og din krops evt. årsag til at være fastlåst i nogle symptomer. 

Vores sind og krop kan mange gange have en eller flere ubevidste,  men for den meningsfyldte årsager til at være i en bestemt tilstand. Dette også selv om det for os og andre kan opleves som uhensigtsmæssigt. F.eks. er det yderst ubelejligt og uhensigtsmæssigt, at vi har en fobi, angst, afhængighed, følelse, symptom osv. Men for dit ubevidste sind og din krop, er netop denne følelse osv. blevet udviklet netop med det formål, at beskytte dig fra tidligere ubehagelige oplevelser og følelser. Dvs. at der er en  årsag til at du har udviklet den bestemte følelse, tankemønster,  adfærd eller symptom. Det kan være yderst brugbart for dig at blive bevidst om denne ubevidste “strategi” som dit nervesystem lever efter. Netop med det formål, gennem en mental proces at forstå, arbejde, aflægge gamle strategier, for herefter at indlære nye og mere hensigtsmæssige strategier for dig selv og din krop.