Akupressur og meridian behandling

Akupressur har en fælles oprindelse med akupunktur. Begge behandlingsformer har sin oprindelse fra Kina og er baseret på kroppens meridian punkter. Men i modsætning til akupunktur, så anvendes der ingen nåle, men derimod et kraftigt tryk med finger på punkter i kroppens meridianer.

Akupressur udøves under en række forskellige navne og behandlingsformer. Derfor ses der også lidt forskelle i behandlingerne.

I mine behandlinger anvender jeg heller ikke som udgangspunkt det kraftige tryk på punkterne i kroppens meridianer. Ofte kontakter jeg punktet med mit fokus i den ” Biodynamiske Kranio-Sakrale verden” og vurderer behandlingen og effekten af punkt stimulationen ud fra hvordan kroppen og du som klient responderer.

Kroppens meridian baner svarer til 12 energibaner, der kaldes de 12 hovedmeridianer, eller 12 regulære meridianer. Disse meridianer er knyttet til vores organsystem, således at der der, indenfor akupunkturen og akupressuren findes, en hjertemeridian, en miltmeridian, en lungemeridian, en nyremeridian etc.  6 hovedmeridianer er primært knyttet til hånd og arme, imens andre 6 primært er knyttet til fod og ben. Meridianerne findes parvis som to ens meridianer, dvs. en på højre side og en på venstre side.

Disse Meridianer er energibaner, dvs. at vores livsenergi passerer langs med disse meridianer.

Udover de 12 ordinære meridianer, arbejder jeg med 8 ekstraordinære meridianer, der kører på kryds og tværs af hele kroppen. Med let kontakt til disses åbnings og makkerpunkter, arbejder jeg med deres respektive forskellige påvirkning af vores energi og i særdelshed mentale tilstand og overskud. Herfra fokuserer jeg behandlingen på;

  • dine medfødte ressourcer til livet,
  • hvordan du styrer og påvirkes af netop brugen af disse ressourcer over tid,
  • samt din overordnet perspektiv og holdning i Nuet.