Hvornår kan jeg anbefale hypnose/hypnoterapi?
Lider du af angst, fobier, andre negative tanker eller adfærd, så kan hypnose og hypnoterapi være løsningen for dig. I terapi med hypnose arbejdes der med at du opnår nye indsigter omkring dig selv, dine overbevisninger og dine fantasier. I hypnose arbejder du med at ændre din bevidsthed og perception af virkeligheden. Dette gjort ud fra at “vi alle” kan blive slaver af vores egen fantasi. Reelt findes der kun een virkelighed og det er NU! Så er du i dine tanker blevet slave af dig selv eller har du noget du gerne ændre, det kan være en tanke, en følelse eller en adfærd, så kan hypnose eller hypnoterapi være noget for dig.
“Negative tanker bliver hængende fordi vi tror på dem. Ikke fordi vi ønsker dem, eller vælger dem” citat Andrew Bernstein
Jeg vil anbefale 3-5 sessioner af 60-90 min. varighed.
Hvad er hypnose?
Hypnose er en behandlingsteknik, der gennem en mentale proces, hjælper dig med at blive fri for diverse forbier, forskellige former for angst, afhængigheder, tristhed, depressioner, stress, søvnforstyrrelser osv. Det er også muligt for dig at arbejde med relationsforstyrrelser, personlig udvikling osv.
Hypnose er en tilstand af koncentreret opmærksomhed, som jeg hjælper dig med at komme i. Når din opmærksomhed koncentreres, vil du automatisk udvikle en særlig evne til at lytte og modtage de forslag som du ønsker at arbejde med. Forslag der er brugbare for dig, netop i forbindelse med at skulle aflægge dig gamle vaner, holde fokus på ny adfærd, eller forslag der er brugbare for dig i arbejdet med at blive klogere på hvorfor lige netop DU føler og agerer som du gør.
Derudover er det bevist at hjernen i denne tilstand af afslappethed og koncentreret opmærksomhed, bliver mindre kritisk og derved anerkender, godkender og integrerer løsningsforslag til dit “problem”
Det er i dag en almindelig vurdering at 10 % af alle mennesker har en høj evne til at blive hypnotiseret, 10 % har ingen eller kun lav modtagelighed og de sidste 80 % har en almindelig og middelliggende evne for at kunne hypnotiseres. Kendetegnene for mennesker med middel til høj hypnotisk kapacitet, er at de ofte er meget tillidsfulde, hjælpsomme, opmærksomme, empatiske og imødekommende og let påvirkes af andres sindsstemninger.